Facebook arkiv – 2018-06-15 08:42:38

Hvordan går det for de nye serier?

Du sidder måske og spekulerer på, hvordan nogle af de nye serier er blevet modtaget.

Iznogood: Fik en strålende modtagelse og bog 2 sælger også rigtig flot! Serien fortsætter og bog 3 er nu i produktion.

Bernard Prince: Kom godt fra start. Vi er tæt på at kunne sende bog 2 til tryk og forventer at serien bliver komplet med bog 3-4 til næste år.

Bob Morane: Lidt langsom start. En serie, der har et publikum, men det er bare ikke så stort som andre af vores serier. Vi kan «redde» serien med mindre oplag og højere pris, det forsøger vi, så bog 2 er sat i gang og så må vi regne på hvilken pris vi skal tage, det kommer meget an på hvor god en trykpris vi kan få. Det bliver et sted mellem 299 og 349 kr.

Cognac: Fint nok til at vi nok skal fuldføre serien. Den er i 3 bind.

Robert Sax: Den løber stærkt, så der er klart mulighed for at vi kan køre løs og udgive hvad der findes af materiale, foreløbig er der udsendt 3 bind på fransk.

Lady S: Har fået en temmelig flot modtagelse. Hvis det holder med album 2 der udkommer til august, så bliver det 3-4 album årligt.

Den sidste tempelridder: Endnu ikke udkommet. Vi tror dog så meget på den, at vi også er ved at gøre album 3 klar.

Allan Falk album: Endnu ikke udkommet. Men den skal nok sælge. Tror vi da. 1f642

Jerome K. Jerome Bloche: Endnu ikke udkommet. Vi håber på godt salg. 1f642

Pondus bogserien: Med den interesse der er for Pondus skulle det være underligt, hvis ikke Pondus-bogen får en god modtagelse.

På vej i 2019:
To nye bogserier. Den ene er Max Jordan. Rødskæg står også på vores liste.
Vi har også et par nye albumserier og det kommende efterår finder vi nok inspiration til andet nyt.
En vigtig inspirationskilde er naturligvis jer læsere og de mange gode forslag vi har fået. Det var flere læsere der foreslog Lady S, og det ser jo ud til at have givet pote. 1f642

I oktober drager vi til Frankfurt bogmessen og tager møder med alle rettighedshavere og ser, hvad de har af spændende nyheder eller andre udgivelser, der måske kunne fungere på det danske marked.
Det vil fortsat primært være fransk/belgiske serier vi satser på. Vi snakker naturligvis også med engelske og amerikanske forlag, har også set på nogle tyske serier der muligvis ville kunne fungere på dansk.

Første halvår af 2018 har indtil videre været rigtig godt salgsmæssigt. Vi har jo skruet op for antal udgivelser og det ser heldigvis ud til at det er faldet i god jord hos de fleste.

Så mange tak for den store opbakning til vores forlag. 1f642

Venlig hilsen
Michael

Image may contain: one or more people