VASSEN SJØMAT (18.04.08 )
Stripeserien ”På Dybt Vand” er en skjemt fiskegryte.
Overskriften og ingressen på denne artikkelen er forresten de eneste bløte vitsene jeg skal slå på denne seriens maritimt tema, æresord. Resten av de bløte vitsene kan seriens skaper, Rasmus Julius, stå for. Og gjett om han gjør det!
Julius vant Seriejournalens Nettkåring i kategoriene Beste Danske Tegneserietegner og Beste Danske Tegneserieforfatter i 2007. Sistnevnte utmerkelse vant han også i 2005. Det er til å bli deprimert av. Rasmus Julius kan umulig være det største talentet innen dansk stripetegning, langt mindre i hele den danske tegneseriebransjen?
Han er en for så vidt kompetent tegner. Som forfatter er han…vel, først og fremst kjedelig. Denne boka inneholder noen hundre striper av serien hans, ”På Dybt Vand” og som du sikkert skjønner, handler den om fisk og annet sjøliv. Med det utgangspunktet lager han et uendelig antall enkle variasjoner over tema: Blekkspruter spruter blekk og har mange armer – det er morsomt. Pirayaer spiser alt de kommer over – det er morsomt. Hvaler er store – det er morsomt. Sjøstjerner er stjerneformet – det er morsomt, osv. Skjønner? Det er på det nivået. Vitsene hans er, med få unntak, pinlig lettvinte og forutsigbare, og det virker ikke som Rasmus Julius overhodet bryr seg om kvalitetskontroll. Mon tro om han noen gang har forkastet en ide fordi han syntes den var for dum? En gullgraver som blir begjærlig i blikket når han ser en gullfisk….en elektriker som spiser elektrisk ål…nei, jeg tror ikke det.
Julius gjør spede forsøk på å være litt mer interessant og dristig ved f. eks. å legge inn enkelte makabre vitser (mest om menneskeetende haier) og satiriske vitser (mest om EU-fiskekvoter). Noen få av dem er litt originale, men det meste er på nivå med Pyton snarere enn med Gary Larson.
Om Rasmus Julius er blitt aldri så mye profet i eget land, så håper jeg inderlig at ingen norsk redaktør vil utsette leserne sine for dette banale, kjedsommelige og helt overflødige produktet.
På Dybt Vand
ISBN 978-87-7679-387-6
130 Sider
Dkr.149,50
Egmont Serieforlaget
KLASSIKER I ALBUMFORMAT <- Eldre | Nyere -> ARKTISK GRØSSER
Har nå kikket gjennom stripene på Julius’ nettside og må si meg helt uenig med anmelderen. Dette var da virkelig morsomme tegneserier. Håndverksmessig bedre, mer kreativt og langt morsommere enn Nemi, Zofies Verden og Eon, Mer lattervekkende enn Kollektivet. Mer forståelig enn M. Og i det hele tatt mye bedre og morsommere enn stort sett alt det som er blitt presentert av norske stripeserier de siste årene. Pondus er vel den eneste serien den ikke når opp til.
— Tor 19. April 2008, 13:54 #
“Julius vant Seriejournalens Nettkåring i kategoriene Beste Danske Tegneserietegner og Beste Danske Tegneserieforfatter i 2007. Sistnevnte utmerkelse vant han også i 2005. Det er til å bli deprimert av. Rasmus Julius kan umulig være det største talentet innen dansk stripetegning, langt mindre i hele den danske tegneseriebransjen?”
Seriejournalens kåring er en afstemning, som er åben for alle. Det kan ikke udelukkes, at de tegnere med flest venner i adressebogen også er dem, der får flest stemmer.
— Steffen 9. May 2008, 09:20 #
Er nu ikke helt enig med anmeldelsen, men vil da opfordre folk selv til at tage stilling ved at kigge forbi min hjemmeside; www.rasmusjulius.dk og se hvad I selv synes om serien. Læs også min nye serie “Ø-kuller”...
mvh Rasmus Julius
— Rasmus Julius 8. October 2008, 07:04 #
Ny tegneserie bog af tegner og forfatter Rasmus Julius
Manden på øen og manden med øen
Scenen kan dårligt være enklere eller mindre indbydende: En meget lille ø med sand og et trist palmetræ stikker op af et uen- deligt ocean. Herpå frister en laset, langskægget mand en ensom skæbne, uden meget håb om redning eller blot den mindste afveksling i sin kummerlige tilværelse.
Det kunne være oplægget til et teaterstykke af Ionesco eller Samuel Beckett, men manden på øen hører til vittighedstegnernes kendteste ikoner. Hvor kommer situationen fra, som næsten enhver vittighedsmager eller humorserietegner på et eller andet tidspunkt har prøvet kræfter med?
Sandsynligvis er situationen sidste led af en lang kæde, der starter med Robinson Crusoe i 1719. Romanen blev så populær, at mange andre forfattere kastede sig over emnet med civiliserede mennesker, der overlever ophold på øde øer. Det var almin- deligvis dramatisk, højstemt og meget, meget alvorligt… og den slags kan ingen humorist se på ret længe, uden at mundvandet begynder at løbe.
Parodier, ikke mindst i form af detaljerede tegninger, om folk, der skaber yderst hjemmelavede udgaver af bedsteborgerlige hjem af de forhåndenværende materialer, dukkede op i vittighedsblade såsom engelske Punch og tyske Fliegende Blätter sidste halvdel af det 19. århundrede.
Herfra går en lige linie til ugebladenes og avisernes vittighedstegninger, der for alvor fik vind i sejlene fra 1920erne. Men en vittighedstegning stiller andre krav end en illustration. Den skal kunne aflæses i ét blik, og den begrænsede plads kræver forenkling af de faste rekvisitter. Urskoven blev reduceret til en enkelt palme, der havde set bedre dage, bjergene, dyrelivet og kilderne forsvandt, og øen skrumpede ind til en lille sandtue, så læseren kunne se vand til alle sider.
Man skulle mene, at det ville blive næsten umuligt at malke en vits ud af det oplæg, men det modsatte skete; vittighedstegnerne kastede sig over øen og konkurrerede ligefrem om, hvem der kunne komme frem med den mest afsindige idé. Alle de klassiske danske vittighedstegnere har haft fat i den ø, fra Cosper til Qvist, fra Hall til Gettermann, fra Mogensen til WOW.
Ingen har dog været skør nok til at forsøge at lave en hel serie baseret på ”manden på øen”. Før Rasmus Julius. Han VAR advaret, men gjorde det alligevel… og har helt og aldeles fortjent sit øgenavn: ”Manden med øen”.
Per Sanderhage Vittighedsredaktør på PIB Copenhagen 1980-2007
Bogen kan købes hos:
www.bogshop.dk
— Rasmus Julius 15. June 2010, 18:37 #